Seneste indlæg

Hvor Meget Skal Man Spare Op Til Pension? Tommelfingerreglen

Billede: Pixabay

Mange er meget interesseret i at vide, hvor meget man egentlig bør spare op til sin pension Dette er selvfølgelig et meget individuelt, og i bund og grund skal man “bare” spare nok op til, at man kan leve den pensionisttilværelse, som man ønsker.

Hvor meget skal man spare op til pension? Den generelle tommelfingerregel lyder på, at man skal have opsparet et sted mellem 7 og 10 gange din årsløn. Nogle vil mene, at 7 er nogenlunde tilstrækkeligt, mens andre vil rådgive til at opspare 10 gange årslønnen. Grunden til, at man bruger årslønnen som udgangspunkt, og ikke et generelt tal er, at folk har meget forskellige forbrugsvaner.

Det siger sig selv, at hvis du har planer om at rejse planeten tynd i dit otium, så skal der en del penge til. Hvis du derimod blot ser frem til at trække dig tilbage, med masser af tid, hobbyer og ro, så behøver du måske knapt så mange penge. 

Din livsstil inden pension har også stor betydning for, hvor meget du er vant til at forbruge. Dyre gaver, biler, gode bøffer med vin flere gange om ugen og restaurantbesøg er naturligvis meget dyrere end en mere spartansk livsstil, hvor det materielle fylder mindre.