Et budget er et af de absolut bedste værktøjer til at få en privatøkonomi i balance, så du undgår gældsfælder og problemer, når der kommer uforudsete regninger.

Se her hvordan du laver et budgetskema, så du altid kan have styr på din privatøkonomi.

Sådan laver du et budgetskema

Først og fremmest skal du dele dit budgetskema ind i dine indtægter efter skat og dine udgifter.

Ved dine indtægter skal du medregne:

1. Løn
2. Sociale ydelser (A-kasse, kontanthjælp, børnepenge)
3. Øvrige indtægter

Du kan derefter se, hvor mange penge du har til både dit budget og dit rådighedsbeløb. De fleste banker ønsker et rådighedsbeløb for singler på omkring 6.000 kr. og for par på 8-10.000 kr. Derudover skal man tillægge 2.500 kr. for hvert barn.

Du skal derfor gerne have det beløb stående som forskellen mellem dine indtægter og dine udgifter, når dit budgetskema er sat op.

Dine udgifter på dit budgetskema skal indeholde:

1. Boligudgifter (husleje, boliglån, afgifter, skatter, renovation og lignende)
2. Boligforbrug (el, vand, varme)
3. Telefon, tv og internet
4. Billån og afgifter
5. Forsikringer (indbo, bil, A-kasse, fagforening, ulykkesforsikring, livsforsikring og andre forsikringer)
6. Institutionsplads til barn/børn
7. Opsparing(er)
8. Afbetaling på lån
9. Diverse abonnementer og kontingenter

Abonnementer og kontingenter kan være svære at have med på en budgetkonto, da de oftest trækkes via kreditkort eller lignende betalingsmetoder. Men de skal regnes med i budgettet.

Det samme gælder transportudgifterne i form af billetter, periodekort eller brændstof. Det er dog ofte benyttet, at dette tages ud af rådighedsbeløbet.

Når du har sat alle de tal på, så kan du se dit månedlige budget og dit rådighedsbeløb. Derefter er det at holde privatforbruget og de variableudgifter på et niveau, der ikke overstiger rådighedsbeløbet.